Smartlog v3 » Lettens liv » Søndag med hygge og lidt vrede.
Opret egen blog | Næste blog »

Søndag med hygge og lidt vrede.

12. Jul 2010 08:44, Letten

Karl Emil fik den rigtig gode idè, at nu syntes han det var på tide at tage en tur på stranden. Martin tjekkede vindretningen og mente, at Klympen ville være det bedste sted, så vi tog afsted. Puh, det var varmt dernede.

Ved Klympen
Vandet var koldere end drengene troede, så der skulle lidt overvejelse til.

Ved klympen
Men Martin og Nikolaj kom i til sidst.

Ved Klympen
Karl blev på landjorden og gravede tunneller.
I baggrunden kan man se det strandede skib.

Stranding
Ikke et særligt kønt syn,men Martin og jeg skulle selvfølgelig ligesom alle andre Bornholmere, ned og kigge på det fredag morgen.

Mens jeg sidder der og nyder synet af mine drenge, og forøvrigt lige har måttet bede Karl om at dæmpe sig lidt, hører jeg høje skrig fra en familie der ligger lidt længere henne på stranden. Alle kigger derhen, og vi ser, at en far hiver sin ca. otteårige søn ned i vandet og dypper ham i det. Dette sker med meget høje forskræmte skrig, og drengen ser ikke ud til at nyde det. På et tidspunkt slipper drengen fri og vil skynde sig ind på land, men faren fanger ham og trækker ham ud igen. Drengen stritter imod og man kan se han kalder på sin mor, som bare ligger og soler sig på stranden. Drengen får en omgang til med vandet, og nu er det så at JEG rejser mig op. Martin er kommet op af vandet, og siger at jeg ikke skal blande mig, men.....Hvad tror du lige Letten gør?
Jeg går selvfølgelig ned til manden, og spør om de begge har det sjovt.
Manden sætter et fjoget grin på, og fortæller mig på engelsk at han desværre ikke forstår hvad jeg siger. Heldigvis er mit skoleengelsk bedre end hans, så jeg spør ham igen, denne gang på engelsk, om de begge to har det sjovt, for det ser ikke sådan ud. Det eneste han siger er, at det er ok. Jeg fortsætter, og fortæller, at grunden til at jeg aldrig går i vandet, er netop på grund af sådan en episode, og at de skal passe på at drengen ikke bliver traumatiseret over denne episode, og forøvrigt er jeg opvokset med at man aldrig galer eller skriger på en strand med mindre man er ved at drukne. Ihvertfald ikke som denne dreng gjorde. Manden siger bare hele tiden "its okay" men jeg ved han har forstået min pointe. De går op på stranden, og drengen sætter sig et stykke fra sine forældre med ryggen til og et håndklæde over hovedet. Sådan sidder han længe, og jeg tænker mit. Drengen tør dog op på et tidspunkt. Man har jo også kun et sæt forældre!!!! Men stemningen på stranden er ikke den samme mere, og familiens ihærdige forsøg, på at spille ren idyl fungerer ikke så godt. Der går ikke lang tid før de pakker sammen, og går op til deres cykler. En mand kommer hen og spør mig hvad jeg har sagt, og han fortæller, at han selv ville gå derhen, men som han siger" man vil jo ikke blande sig" fanme jo, i sådan et tilfælde syntes jeg godt man kan tillade sig at sige noget. Jeg var så gal så jeg rystede.

Bortset fra det hyggede drengene sig, og det blev til mange ture i vandet for Martin og Nikolaj. Karl var lidt mere forsigtig, og da han endelig var blevet lidt modigere, skulle vi hjem. Men vi tager da bare på stranden igen en dag. Jeg ved nu ikke om det blir samme sted!!

Mig!
Mig!

« February 2018 »
MTWTFSS
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

Amore

Før i tiden

Tags